Publikum

"Det offentlige liv" er noget, som moderne mennesker betragter som en selvfølge. Naturligvis har man da aviser, radio, forsamlingshuse, koncertsale, biografer m.v. Og selvfølgelig køber man billet og sætter sig ned blandt en masse fremmede mennesker med hovedet den samme vej og oplever en forestilling. Men det var altså ikke nogen selvfølge for 1700-tals borgeren. Det offentlige liv havde i mange år udfoldet sig fra oven og ned: Kongen eller kejseren lod sit lys skinne ned over sine anonyme undersåtter. Et mere horisontalt samfundsbillede var en del af den nye tid. Der var nogle vigtige forudsætninger for at være en del af den nye klasse, det nye publikum, nemlig at man havde de nødvendige økonomiske midler og et vist mål af dannelse, dvs. den adfærd og orientering, som borgerskabet opbygger til afløsning for aristokratiets privilegerede livsform. De adelige saloners eksklusive musiceren bliver til den borgerlige kammermusik, den private hofopera bliver afløst af den offentlige stadsopera og den lukkede hofkoncert bliver til den offentlige koncert med et betalende publikum. Det nye sociale lags kultur ligner gamle dages, men er noget nyt. Det offentlige ræsonnement - grundlaget for den fælles identitet - udfoldte sig typisk i kaffehuse. Det er her, borgerne mødes og diskuterer den politiske situation. De var så at sige stedet for den nye borgerlige offentlighed - i altfald den mandlige del af den. London havde midt i 1700-tallet flere tusinde kaffehuse, hvor man kom og drak kaffe, mens man talte om de fælles interesser - de nye romaner, det politiske liv og operaen.