Koncertvæsen

 

For et nutidigt menneske er det at købe billet og gå til koncert så selvfølgeligt at det kan være svært at forestille sig at det kan være anderledes. Men situationen forudsætter nogle elementer, som ikke var nogen selvfølge i begyndelsen af 1700-tallet: en offentlighed, et publikum og et koncertvæsen. De tre dele er frugter af 'det borgerlige samfund' som det voksede frem i Europa igennem 1700-tallet. ('borgerlig' forstået som den samfundsklasse, der igennem 1700-tallets Europa gradvist overtog magten fra aristokratiet, og som ved Den Franske Revolution (1789) gjorde sig gældende i fransk politik). Den nye klasse skulle overtage den politiske magt, men også den kulturelle magt. Og den skulle erobre de kulturelle vaner, som hidtil havde været forbeholdt "de fine", aristokratiet. En vigtig side af aristokratiets liv var, at de havde råd til den luksus at holde fri og omgive sig med de ting, der hørte til, fx musik, som man bare skulle sidde ubeskæftiget og lytte til. Sådan en musik måtte den nye klasse også have. Den nye instrumentalmusik (symfoni, ouverture, instrumentalkoncert...), som ikke er knyttet til nogen social funktion - som fx dansemusik og kirkemusik - men er blevet til en autonom kunst, som henvender sig til et i princippet anonymt publikum. Det er ikke kongen eller kejseren, som er arbejdsgiver og som musikken skrives til, men den henvender sig til dem, som køber billet og sætter sig i koncertsalen - nemlig publikum.