Almen Historie - samfundsmæssige udvikling

 

Den samfundsmæssige udvikling i Europa i de sidste to tredjedele af 1700-tallet er domineret af borgerskabets opgør med de feudale institutioner, adelen og kirken. Men det er også den oplyste enevældes tid. Den så det som sin opgave at virke til gavn for folket og prægedes politisk af betydelig reformiver i borgerlig retning.

Industrikapitalismen slår igennem efter 1750, begyndende i England og derefter udviklende sig over Frankrig og Belgien til Tyskland og resten af det europæiske kontinent. I takt hermed bliver borgerskabet den ledende klasse - både politisk og kulturelt - og rammerne for dens offentlige udfoldelse skyder op: parlamenter, koncertsale og teatre med et borgerligt publikum. Den politiske og kulturelle offentlighed følges af et individuelt dannelsesideal i opdragelse og skole, og pressen bliver det borgerlige samfunds debatforum, hvor "common sense", det almene ræsonnement, udfolder sig på baggrund af en generel oplysning og dannelse. Frihedsidealerne får vind i sejlede, der tales fx. om trykkefrihed og religionsfrihed, omend det ikke er en frihed i moderne forstand. Men fremad går det. Der er færre lidelser, mindre sygdom, færre epidemier og bedre behandling. Børnedødeligheden falder og befolkningstallet stiger.

Europas samlede befolkning var omkring 1700 på et sted mellem 100 og 200 millioner mennesker. Tyskland incl. Østrig m.m. ca. 20-22 millioner, Frankrig ca. 20 millioner, England ca. 9 millioner og Danmark ca. 1/2 million.