Bill Haley

Hvid sanger, guitarist, sangskriver og orkesterleder. Han er født i 1925 i en forsted til Detroit, død i 1981. Han havde en Country & Western-baggrund, da han i 1953 startede The Comets, der i 1954 indspillede "Rock Around the Clock". Det var dog først med filmene "Blackboard Jungle" (55) og "Rock Around the Clock" (56), at han og gruppen slog igennem som idoler. Melodien blev en slags kending for den ny tid og dens musik. Med sin hvide, afdæmpede udgave af sort Rhythm'b'Blues-musik var han heldig at ramme et stort behov hos den opvoksende ungdom, men han kunne ikke bevare positionen som idol, da han begyndte at optræde, og man så ham som en ældre, rar og sat herre. Da Elvis Presley kom frem, glod han derfor i baggrunden.