Musikken er PARAFRASERENDE.

Musikken kan understrege eller underbygge indholdet på billedsiden. Den forstærker den følelsesmæssige oplevelse af billedet. Man kan især i ældre film næsten tale om klicheer: den gentagne brug af bestemt slags musik til bestemte handlinger. Musikken kan tilpasses filmens klipperytme og rytmen i de enkelte scener.

Musikken kan på denne måde tydeliggøre bevægelserne på lærredet. Det kan f.eks. være hurtig og pågående musik til actionscener og mere rolig musik til de mere afslappede scener. Denne effekt kaldes synkronisering. Den helt overdrevne brug af synkroniserende effekter, hvor musikken minutiøst følger

personernes bevægelser ved hjælp af lydefterligninger er Mickey-mousing.